|
En anbefaling af Niels Rosenfeldt som lydmand Alle ved jo, at musik i et telt stiller store krav til lydfolkets formåen, og det lykkes altid for Niels i kraft af sin lydhørhed, stædighed og ihærdighed. Han er her, dér og alle vegne i sine bestræbelser på, at både musikere og publikum får det optimale ud af koncerten. Han har gode, ”store”ører, en bred grundviden og en behagelig, humoristisk og afslappet personlighed. Jeg har arbejdet med adskillige lydmænd i de ca. 28 år, jeg har sunget og må indrømme, at jeg kan blive stærkt irriteret, hvis der laves elendig lyd. Man er, som sanger især, komplet hjælpeløs over for det. Derfor er det uhyre vigtigt, at man kan ha’ tillid til, at det man foretager sig på scenen kommer ud på bedste måde. Og det kan man, når Niels er lydmand.
|
Navigation
|
|